Den Mentale Rejse - for pårørende
Som noget nyt tilbyder Thin Blue Line Denmark, i samarbejde med Rune Viborg, et unikt udviklingsforløb, der kombinerer fællesskab, refleksion og outdoor-aktiviteter til pårørende til tilskadekomne politibetjente. Vi tilbyder også Den Mentale Rejse for politibetjente – læs mere om dette tilbud her.
Forløbet er målrettet ægtefæller, partnere og andre nære pårørende, der ønsker at styrke deres mentale trivsel og få redskaber til at håndtere de udfordringer, der følger med at være tæt på en tilskadekommen politibetjent.

Foto: cph-drone.com
Formål
Målet med forløbet er at styrke deltagernes mentale værktøjskasse. Deltagerne får mulighed for at arbejde med deres indre værdier, identitet, styrker og udfordringer – både individuelt og i en gruppe.
Gruppen bidrager med eksterne perspektiver, der øger selvforståelsen og skaber et stærkt netværk baseret på en fælles oplevelse. Tilgangen er anerkendende og fokuserer på det positive.
Hvad tilbyder forløbet?
- Et trygt fællesskab med ligesindede
- Mulighed for at dele erfaringer i et fortroligt rum
- Hjælp til selvhjælp
- Værktøjer til at håndtere personlige udfordringer
- Styrkelse af identitet og mentale ressourcer
Metode
Forløbet bygger på udendørsaktiviteter, hvor deltagerne løser opgaver af varierende sværhedsgrad i fællesskab. Efterfølgende evalueres opgaveløsningen, og deltagerne giver hinanden feedback.
Gruppen bevæger sig geografisk og overnatter nye steder hver nat – primært i shelters eller under åben himmel. Undervejs arbejder vi med personlige livshistorier, udfordringer og styrker.
Processen faciliteres, og hver deltager deler i det omfang, de føler sig trygge ved. Som afslutning gennemføres reflekterende øvelser, hvor den enkelte får indsigt i, hvordan deres adfærd påvirker gruppen.
Deltagerne dokumenterer deres udviklingspunkter og refleksioner i en notesbog, der kan bruges fremadrettet. Der er også afsat tid til individuel forberedelse og refleksion.
Foto: cph-drone.com
Praktisk information
-
- Dato: 10.-13. juni 2025
- Sted: Odsherred, Sjælland
- Ansøgning: Interesserede kan ansøge ved at skrive lidt om sig selv til kontakt@thinblueline.dk
- Ansøgningsfrist: 2. maj 2025
- Pris: Gratis. Dog opkræves et depositum på 2000 kr., som tilbagebetales efter endt deltagelse.
- Forplejning, udstyr og transport er inkluderet
- Instruktør: Rune Viborg
- Projektleder: Farah Mahdi

Foto: cph-drone.com