Den 29. maj 2025 afholder vi infoaften i Nuuk om vores nye lokalafdeling i Grønland. Mødet er for alle interesserede – både dig, der søger viden eller støtte, og dig, der gerne vil bakke op og måske engagere dig som frivillig.
Næsten 10 % af det grønlandske politi opfylder kriterierne for PTSD, og hele 14,6 % angiver, at de ofte eller hele tiden føler sig stressede. Det viser tal fra Vive (2019), og det understreger et behov, der alt for længe er blevet overset.
I dag er virkeligheden for grønlandske politibetjente desværre, at hvis man kommer til skade i tjenesten – fysisk eller psykisk – så er der ikke noget systematisk beredskab eller fællesskab at falde tilbage på. Man bliver ofte overladt til sig selv. Det vil vi nu ændre på. Derfor etablerer vi nu en lokalafdeling i Grønland, og i den forbindelse inviterer vi alle interesserede til en åben informationsaften i Nuuk.
Dato: Torsdag den 29. maj 2025 kl. 18.00–22.00
Adresse: Hotel Hans Egede, Aqqusinersuaq 1-3, 3900 Nuuk
Tilmelding: Skriv gerne til kontakt@thinblueline.dk senest mandag den 26. maj, så vi ved, hvor meget kaffe og kage vi skal sørge for.
Mødet er for alle interesserede – både dig, der søger viden eller støtte, og dig, der gerne vil bakke op og måske engagere dig som frivillig.
Har du misset tilmeldingsfristen, er du stadig meget velkommen – det vigtigste er, at du kommer.
Vi ser frem til en god aften og til at starte arbejdet med at skabe et stærkt netværk for vores blå familie i Grønland – så ingen tilskadekomne står alene.
2025
© Alle rettigheder er reserveret. Thin Blue Line. - CVR: 38205277
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig ind i mellem mails, hvor vi fortæller om arbejdet i Thin Blue Line Denmark.