Anerkendelse
Vi ønsker at skabe anerkendelse for den indsats og de ofringer, som politifolk og deres pårørende giver på vegne af samfundet. Udsættes man for en traumatisk oplevelse i forbindelse med tjenesten, er det væsentligt, at man føler indsatsen har været værdsat.
Netværk
Via de aktiviteter, netværksmøder og rejser, som foreningen iværksætter, ønsker vi at styrke de tilskadekomne politifolks netværk. Dette gør sig i lige så høj grad gældende for de pårørende. Det er vores erfaring, at mødet med ligesindede er værdifuldt for alle parter.