Police week 2024

Thin Blue Line Denmark afholder Police Week Denmark for 4. år i træk, hvor vi hvert år med stor succes har omkring 35 tilskadekomne (både fysisk og psykisk) kollegaer med.

Bemærk, at der både deltager aktive kollegaer som er sygemeldte med fx stress og belastningsreaktioner, samt tidligere kollegaer som ikke er del af styrken mere.

Du kan derfor nu søge om en plads til dette års Police Week. Du kan indstille dig selv, eller en god kollega som er kommet til skade i tjeneste og har brug for en god oplevelse med ligesindede.

Send din ansøgning eller indstilling til forening@thinblueline.dk.

Police Week er en uge, hvor du i selskab med andre som har samme udfordringer i større og mindre grad, opbygger et netværk med hinanden, og som du kan trække på i perioder, hvor det kan være svært. Det er vores erfaring at kollegaerne har rigtig stor gavn af netværket. Her kan du se en lille video fra sidste år og som beskriver Police Week.

Selve ugen finder sted: 

  • Fra mandag d.16. september til fredag d. 20. september 2024 i København.
  • Der er et depositum på 1.500 kr., som man får tilbage efter Police Week.

Thin Blue Line Denmark forestår alle udgifter til logi (man får sit eget værelse, så man kan trække sig efter behov), forplejning, aktiviteter, transport og deltagelse i velgørenhedsmiddagen, der afholdes torsdag d. 19. september 2024 hos Nordisk Film – Det er en stor oplevelse for rigtig mange.

Du skal blot møde op, og deltage i ugen hvor der blandt andet er indslag fra psykologer samt rolige og fysiske aktiviteter. Det er en uge, hvor vi står sammen i den lille blå familie med ligesindede, vi griner sammen og har gode snakke, og vigtigst af alt opbygges et stærkt fællesskab.

Vores gode ambassadører er frivillige i løbet af hele ugen. Nogle af dem bruger en hel ferieuge, og uden dem kunne vi ikke lykkes med denne fantastiske uge – Tusind tak til alle jer. 

Hvis der er spørgsmål til ugen – stort som småt, er du mere end velkommen til at skrive til forening@thinblueline.dk.

Mange kærlige hilsner fra hele teamet bag Thin Blue Line Denmark

//Sammen står vi stærkere//

Thin-blue-line-police-week