Stærke resultater i støtten til tilskadekomne politibetjente

Pressemeddelelse den 14. maj 2025

Nye tal fra Thin Blue Line Denmark viser imponerende resultater i indsatsen for at støtte politibetjente, der lider af psykiske belastningsreaktioner som følge af deres tid i tjenesten. 

Foto: Carsten Lundager

Med målrettede rehabiliteringsforløb, netværksaktiviteter og lokal forankring har organisationen bevist, at det er muligt at hjælpe de politifolk, der ellers risikerer at stå alene med deres udfordringer. I løbet af 2024 er antallet af personer, Thin Blue Line Denmark er i berøring med, steget med hele 98 %. Blandt afsluttede individuelle støtteforløb rapporterede 91 % af deltagerne øget energiniveau, og 100 % oplevede forbedringer i deres mentale trivsel – resultater, der bygger på veldokumenterede metoder og målrettet opfølgning.

Finanslovsmidlerne for 2024 og 2025 har givet os mulighed for både at udvide vores indsats og nå ud til endnu flere betjente, der har brug for støtte. Vores arbejde viser, at målrettet hjælp gør en afgørende forskel for tilskadekomne politibetjente, som gennem vores støtte genvinder livsglæde og opnår betydelige forbedringer i både livskvalitet og mental trivsel,

Flertal oplever øget livsmestring og glæde

Effekten af organisationens indsats er tydelig: I det specialdesignede PTSD-gruppeforløb Få Livet Tilbage har 75 % af deltagerne oplevet øget livsmestring, og 70 % har rapporteret større glæde i hverdagen. Denne effekt er et resultat af organisationens langsigtede fokus på både psykisk og fysisk rehabilitering, der bygger på metoder med både solid praktisk dokumentation og videnskabelig evidens.

 

Det er ikke kun betjentene, der har brug for støtte. Vi ser også, at deres pårørende – ofte i det stille – lider med. Derfor arbejder målrettet på også at give hele familien den nødvendige støtte og sikre, at betjentene og deres kære ikke står alene med de belastninger, der følger med jobbet,

Stærk vækst og nye afdelinger på vej

Organisationens arbejde bliver i stigende grad anerkendt, og der er set en markant stigning i både frivilligopbakning og økonomisk støtte. Den øgede finanslovsbevilling har yderligere styrket organisationens evne til at levere dokumenterbar effekt og hjælpe flere betjente og deres pårørende.

 

Thin Blue Line Denmark fortsætter med at udvide sin indsats og er i gang med at etablere afdelinger i Grønland og på Færøerne. Med fortsat støtte fra både offentlige og private aktører samt den stærke frivillige indsats ser organisationen frem til at kunne hjælpe endnu flere betjente og deres familier til at få et bedre liv.

Kontakt: Mette Sofie Thrane, kommunikationsansvarlig Thin Blue Line Denmark, Tlf: 26291485, Mettesofie@thinblueline.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig ind i mellem mails, hvor vi fortæller om arbejdet i Thin Blue Line Denmark.

* påkrævet