Traume Yoga

Traume Yoga

Et trygt fællesskab for tidligere politibetjente

Thin Blue Line Denmark tilbyder traumeorienteret yoga som et skånsomt og effektivt gruppeforløb for politibetjente, der lever med alvorlige belastningsreaktioner. Deltagerne mødes i et trygt rum med ligesindede, som forstår de psykiske og fysiske efterreaktioner, fordi de selv har oplevet lignende situationer i tjenesten. Her er der ingen forventning om at forklare eller forsvare sin historie.

Hvorfor traumeorienteret yoga?

Når mennesker oplever voldsomme hændelser, sætter det sig ikke kun i sindet, men også i kroppen. Forskning viser, at traumeorienteret yoga kan være en virksom metode til at nedbringe symptomer på PTSD og andre former for belastning. Metoden er bl.a. kendt fra arbejdet med krigsveteraner og bygger på viden om nervesystemets reaktioner og kroppens rolle i helingsprocesser.

Forløbets indhold

Forløbet strækker sig over ti gange i en lukket gruppe på seks deltagere. Hver session starter med en kort fælles samtale, hvorefter der arbejdes med enkle fysiske øvelser, som støtter kroppen og nervesystemet i at finde ro – både på kort og langt sigt. Forløbet kræver hverken særlige fysiske forudsætninger eller tidligere erfaring med yoga. Efter øvelserne er der mulighed for at dele erfaringer i gruppen med udgangspunkt i det, der er blevet arbejdet med – men deltagelse i samtalen er frivillig.

Mange oplever blandt andet:
– Øget ro og indre balance
– Forbedret søvn og mental klarhed
– Større accept og livsglæde
– Bedre fornemmelse for egne grænser og behov
– Et støttende fællesskab med andre, der forstår belastningerne i politiet

Om yogainstruktøren Liv Tronhjem

Forløbene ledes af Liv Tronhjem, der har 26 års erfaring med yoga og særlig ekspertise i traumeorienterede metoder (TCTSY). Hun kombinerer sin viden om kroppen, nervesystemet og psykisk belastning med en nærværende og rolig undervisningsstil, der skaber tryghed – selv på svære dage. Liv er desuden lærer og har stor erfaring med at møde mennesker, hvor de er, og give plads til udvikling i eget tempo.

Datoer

KØGE – mandage klokken 11.00 – 13.00

Adresse:
Ascend Yogacenter, Quistgaardsvej 4, 4600 Køge
Datoer 2025 25. august, 1. september, 8. september, 15. september, 22. september, 29. september, 6. oktober, 20. oktober, 27. oktober, 3. november.

SILKEBORG – onsdage 11.00 -13.00 

Adresse: Silkeborg  Friviligcenter, Estrupsgade 4, 3. sal, 8600 Silkeborg
Datoer 2025: 27. august, 3. september, 10. september, 17. september, 24. september, 1. oktober, 8. oktober, 22. oktober, 29. oktober, 5. november.

Praktisk information

Pris: workshoppen er gratis for nuværende og tidligere politibetjente.
Spørgsmål: kontakt socialrådgiver Marie Olsen på marie.o@thinblueline.dk eller telefon 24206889
Tilmelding: klik her

 

Beretning FRA DELTAGER PÅ TRAUME YOGA

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig ind i mellem mails, hvor vi fortæller om arbejdet i Thin Blue Line Denmark.

* påkrævet