Thin Blue Line Family

Thin Blue Line Family

Når man kommer til skade – fysisk eller mentalt – påvirker det sjældent kun én selv. Ofte rammer det også ens nærmeste. Vores erfaringer viser, at i 7 ud af 10 tilfælde oplever familien en betydelig belastning. En undersøgelse blandt pårørende afslører desuden, at næsten halvdelen – hele 49 % – ikke har modtaget den nødvendige støtte.

I Thin Blue Line Denmark har vi derfor et særligt fokus på netop de pårørende. Vi mener, at samfundet har et ansvar for at give dem den hjælp, de har brug for.

Derfor tilbyder vi både professionelle forløb og netværksskabende aktiviteter, der giver pårørende den nødvendige støtte til at finde vej tilbage til en hverdag i balance. Samtidig arbejder vi målrettet på at informere og uddanne, så de bedre kan navigere i den nye familiesituation.

Faglighed og helhedsorienteret støtte

Vi arbejder helhedsorienteret med en recovery orienteret tilgang, hvor anerkendelse og inddragelse er vigtige elementer i at styrke den enkelte. Vi anvender netværk med ligesindede og nære relationer som en vigtig brik i at styrke identiteten og udvikle nye kompetencer til at håndtere livet som pårørende til en person med fysiske og eller psykiske skader. Vi gør dette, fordi vi tror på, at vejen til heling og rehabilitering går gennem de relationer og bånd, vi skaber til andre mennesker. Vi tror på, at vi står stærkere, når vi står sammen.

I Thin Blue Line Denmark tror vi på, at kvalificeret og målrettet hjælp gør en forskel. Derfor består vores samarbejdspartnere i vores professionelle forløb for pårørende udelukkende af fagpersoner, der har flere års erfaring med traumebehandling og en anerkendt terapeutisk overbygning. Alle vores terapeuter modtager løbende supervision og er en del af et stærkt fagligt netværk, der sikrer en høj kvalitet i vores tilbud.

Underviserne på vores aktiviteter for pårørende har alle flere års erfaring med at arbejde med kriseramte og traumatiserede mennesker. De har et bredt og unikt kendskab til målgruppen og til belastningsreaktioner, der sikrer undervisning på et højt fagligt niveau. Derudover inddrager vi anerkendte traumepsykologer med mange års erfaring og viden om målgruppen i vores evalueringer og udvikling af undervisningsmateriale.

BERETNINGER FRA DE PÅRØRENDE

Det var rart at tale med andre pårørende

Sådan fortæller Katja Schaarup, 49 år, er gift med Søren, en tidligere politimand, der er blevet pensioneret på grund af kronisk hjernerystelse og PTSD. Sammen har de to børn, Virgil på 8 år og Talulah på 10 år, og fra et tidligere forhold har Katja også døtrene Mira på 21 år og Clara på 22 år.

Selv har Katja også fået diagnosticeret PTSD for fire år siden som følge af en arbejdsskade. Hendes arbejdsliv har blandt andet budt på stillinger som butiksassistent, stewardesse, slotsværtinde, husmodel og senest social- og sundhedsassistent.

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det ikke er mig, der kan helbrede ham

Line er 48 år, mor til to voksne børn og sygeplejerske. Hun er gift med en tidligere betjent, som de sidste 11 år har kæmpet med PTSD, en tilstand han udviklede i forbindelse med sit arbejde i politiet. Line har kendt ham i næsten 30 år, og de har været sammen i 28 af dem. Deres liv tog en drastisk drejning, da han blev ramt af PTSD, og Line har siden da været en dedikeret pårørende, som har forsøgt at få hverdagen til at fungere trods udfordringerne.

“Som pårørende de sidste 11 år, har jeg oplevet at kæmpe for, at børnene skulle opleve alt så normalt som muligt, hvilket ikke har været nemt,” fortæller Line. Hun har gjort alt for at sikre, at han og børnene havde det så godt som muligt, men det har været en kamp, der har krævet store ofre.

Læs mere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig ind i mellem mails, hvor vi fortæller om arbejdet i Thin Blue Line Denmark.

* påkrævet