Det Blå Kompas – kollegatogt

Det Blå Kompas - for tilskadekomne politibetjente

Det Blå Kompas er en sejltur i de danske farvande for nuværende og tidligere politibetjente, der lever med stress, PTSD eller andre belastningsreaktioner. Vi tilbyder også særlige ture for pårørende til tilskadekomne politifolk. Læs mere om dette tilbud her.

Det Blå Kompas giver en enestående mulighed for at træde ud af hverdagens udfordringer og finde ro på havet. Togterne kræver ingen sejlererfaring. Det vigtigste er ønsket om at være en del af et trygt fællesskab, hvor man kan dele erfaringer med andre, der forstår de samme udfordringer.

Vi sejler gennem de fynske og jyske farvande, hvor naturen, havet og samværet skaber en meningsfuld pause fra hverdagen. Dagenes indhold er åbent og tilpasses deltagerne: svømning, snorkling, fiskeri, spil, gode samtaler, læsning, latter og bålhygge på stranden.

En levetur - ikke en overlevelsestur

Vores mål er at skabe en tryg oplevelse, hvor deltagerne kan finde ro, fordybelse og fællesskab. Ombord er der ingen pligter – ingen krav om at præstere eller opnå noget. Det handler om at være til stede, vælge de aktiviteter, der føles rigtige, og deltage i de daglige gøremål i det tempo og omfang, der passer til den enkeltes behov og overskud.

Vi skaber et frirum, hvor der er plads til både det rolige og det aktive, hvor fællesskabet får lov at blomstre gennem delte oplevelser. Sejlturen giver mulighed for at lade op, finde nye kræfter og få et mentalt åndehul, hvor man kan genfinde sig selv og styrke forbindelsen til andre i lignende situationer.

Praktisk information

 
Togtdatoer: 4. juni – 11. juni 2026
Afgang og ankomst: Bogense Havn – Mosede Havn
Pris: Depositum på 2000 kr. pr. deltager tilbagebetales efter deltagelse (fuld forplejning inkluderet)
Instruktører: Henrik Andrew Jerome Oryé og Jesper Schultz Wiingaard (begge forhenværende politibetjente)
Ansøgning: sendes til kontakt@thinblueline.dk – fortæl hvorfor du gerne vil deltage på turen.
Ansøgningsfrist: 15. april 2026
 

Du kan læse mere om Det Blå Kompas her: www.detblaakompas.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig ind i mellem mails, hvor vi fortæller om arbejdet i Thin Blue Line Denmark.

* påkrævet