Air Greenland og Thin Blue Line Denmark

- Et partnerskab, der styrker støtten til tilskadekomne politiansatte i Grønland

Air Greenland samarbejder med Thin Blue Line Denmark om at styrke støtten til tilskadekomne politiansatte og deres pårørende i Grønland og skabe bedre adgang til rehabiliteringsforløb, lokale fællesskaber og støtte.

 

Mere end hver fjerde polititjenestemand med over ti års anciennitet i Grønlands Politi opfylder kriterierne for PTSD, og antallet af polititjenestemænd, der føler sig stressede ofte eller hele tiden, er steget markant fra 14,6 procent i 2020 til 26 procent i 2025. Det viser seneste tal fra en undersøgelse fra VIVE, der peger på en alvorlig udvikling blandt politiansatte i Grønland. 

 

For mange politiansatte i Grønland er mødet med selvmord, vold, seksuelle overgreb og andre akutte hændelser en tilbagevendende del af arbejdet, ofte med mennesker, de kender personligt. I mindre grønlandske samfund kan det være svært at adskille arbejde og privatliv, fordi man efterfølgende møder de involverede mennesker i hverdagen. Det kan sætte dybe spor og skabe belastninger, som mange alt for længe har stået alene med.

 

Partnerskabet med Air Greenland gør det muligt at nå længere ud med indsatsen og skabe adgang til støtte og fællesskaber, som ellers ville være vanskelige at gennemføre på grund af afstande og økonomi. Air Greenland bidrager med flytransport i forbindelse med aktiviteter og forløb for tilskadekomne politiansatte i Grønland samt deres familier.

Få Livet Tilbage

Som en del af indsatsen har en tidligere politibetjent fra Grønland allerede deltaget i rehabiliteringsforløbet Få Livet Tilbage i Danmark.

 

Forløbet er målrettet tidligere politiansatte, der er kommet til skade i tjenesten, og består af intensive ophold, hvor deltagerne mødes i mindre grupper med andre, der forstår livet i uniform og de belastninger, det kan medføre. Fællesskabet er en central del af forløbet, hvor deltagerne både får ny viden, konkrete redskaber og mulighed for at dele erfaringer i trygge rammer.

 

Partnerskabet med Air Greenland er med til at sikre, at politiansatte fra Grønland får mulighed for at deltage i dette tilbud på lige fod med kolleger i resten af rigsfællesskabet.

Støtte tæt på hverdagen

Partnerskabet gør det ligeledes muligt for Thin Blue Line Denmark at styrke den lokale indsats i Grønland og være til stede dér, hvor behovet er størst.


Med støtte fra Air Greenland kan vores projektleder rejse mellem byer og bygder i Grønland for at mødes med nuværende og tidligere politiansatte samt deres pårørende og skabe lokale fællesskaber og netværk. Besøgene handler om at skabe trygge rammer, hvor der er mulighed for at dele erfaringer, tale om belastninger fra tjenesten og møde andre med lignende oplevelser.


I blandt andet Ilulissat og Uummannaq er der blevet afholdt møder og samtaler, hvor fællesskabet har været i centrum. Flere steder er der taget initiativ til lokale netværk, hvor politiansatte og pårørende kan mødes og støtte hinanden i hverdagen og i livet efter tjenesten.


For mange politiansatte i Grønland kan afstanden til større byer og relevante tilbud føre til isolation. Derfor er fællesskabet en grundpille i arbejdet. Når mennesker møder andre, der forstår de erfaringer og udfordringer, de står med, skabes der ofte både håb, tryghed og nye relationer.

Fællesskab under Nordhimlen

Et andet initiativ der er blevet muligt er forløbet Fællesskab under Nordhimlen.

 

Her inviteres tidligere og nuværende politiansatte fra Grønlands Politi til et ophold i naturen omkring Kangerlussuaq. Formålet er at skabe ro, nærvær og stærke fællesskaber i trygge omgivelser langt fra hverdagens belastninger.

 

Opholdet giver deltagerne mulighed for at være sammen med andre, der forstår de erfaringer, man kan stå med efter mange år i tjeneste, samtidig med at naturen danner ramme om samvær, refleksion og nye relationer. Fokus er ikke behandling, men fællesskab, støtte og forståelse mellem mennesker med fælles erfaringer.

Sammen står vi stærkere

Partnerskabet mellem Air Greenland og Thin Blue Line Denmark bygger på et fælles ønske om at styrke fællesskaber og skabe bedre støtte til de mennesker, der hver dag har stået i frontlinjen for vores fælles tryghed.

 

Hos Air Greenland er samarbejdet en naturlig del af selskabets arbejde med at skabe værdi og sammenhæng på tværs af Grønland.

Thin Blue Line Denmarks indsats er helt særlig, fordi den rækker ud til nogle af de mennesker, der hver dag står i frontlinjen for vores fælles tryghed. Air Greenland kan hjælpe med til, at indsatsen kan nå endnu længere ud på tværs af landet.

 

Hos Thin Blue Line Denmark oplever man samtidig et stigende behov for støtte, fællesskab og relevante tilbud blandt tidligere og nuværende politiansatte i Grønland og deres familier.

Vi møder politiansatte og pårørende i Grønland, som i alt for mange år har stået alene med konsekvenserne af en belastende tjeneste. Derfor betyder det enormt meget at have en samarbejdspartner som Air Greenland, der gør det muligt for os at være til stede lokalt, skabe fællesskaber og

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig ind i mellem mails, hvor vi fortæller om arbejdet i Thin Blue Line Denmark.

* påkrævet