Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling

Bestyrelsen i Thin Blue Line Denmark indkalder hermed til ordinær generalforsamling, som afholdes i København den 6. oktober 2026.

Vi indleder aftenen med spisning kl. 18.00, og selve generalforsamlingen starter kl. 19.00.

Stemmeret
I henhold til foreningens vedtægter kræver stemmeret, at man har været medlem i minimum tre måneder forud for generalforsamlingen. For den ordinære generalforsamling den 6. oktober 2026 betyder det, at man skal være indmeldt senest den 6. juli 2026.

Tilmelding
I henhold til vedtægterne og af hensyn til planlægningen, særligt ift. forplejning beder vi dig tilmelde dig senest den 30. september 2026 ved at skrive til generalforsamling@thinblueline.dk. Angiv gerne, om du ønsker at spise med. Hvis du er aktiv politibetjent og medlem via Sprogforbundet, bedes du oplyse din fødselsdato i tilmeldingen, da det er nødvendigt for at kunne bekræfte din anciennitet i forhold til stemmeret.

Indkomne forslag og opstilling til bestyrelsen
Forslag til behandling på generalforsamlingen samt ønsker om at stille op til bestyrelsen skal sendes til generalforsamling@thinblueline.dk senest den 15. september 2026.

Kandidater, der opstiller til bestyrelsen, har mulighed for at indsende en kort beskrivelse og motivation, som vil blive delt forud for generalforsamlingen sammen med dagsordenen. Beskrivelsen må maksimalt fylde 200 ord.

De tilmeldte vil kort før generalforsamlingen modtage adresse og dagsorden samt en oversigt over opstillede kandidater.

Deltagelse

Det er muligt at deltage både fysisk og online. Link til online deltagelse vil blive sendt ud sammen med endelig dagsorden.

Afstemning

Som noget nyt afholdes generalforsamlingen som hybrid, hvilket betyder, at du kan deltage både online og med fysisk fremmøde. Afstemninger håndterer vi ved brug af løsningen NemoVote. Alle tilmeldte vil i god tid inden generalforsamlingen modtage en mail med login informationer til deres personlige konto hos NemoVote.

Der er mulighed for at overdrage sin stemme til en anden stemmeberettiget person eller bestyrelsen både i systemet og via følgende MS-forms: Fuldmagt i MS forms. Frist for indsendelse via MS forms er d. 4. oktober kl. 08:00.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen,

Thin Blue Line Denmark

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig ind i mellem mails, hvor vi fortæller om arbejdet i Thin Blue Line Denmark.

* påkrævet